Loading…

Berigende motion
-
et skridt adgangen

Hvert skridt, vi tager på vejen, på fortovet, i skoven, på stien, eller andre steder,
er et skridt mod personlig sundhed og styrkelse af kroppen.

Ideen bag LØB•ONLINE

Jeg vil gerne inspirerer til, at så mange kommer ud og bevæger sig. Her er løb en suveræn motionsform.

Du kan gøre det allevegne, du kan gøre det altid, du kan gøre det alene, du kan gøre det i et fællesskab. Det kan også være en blanding.

Jeg kan ikke løbe fysisk med alle dem, som gerne vil have hjælp til træning, så derfor blev LØB•ONLINE en del af mutatio.

Løbetræning er tilpasset dig som motionist, hvad enten du er nybegynder eller erfaren ultraløber. Motionist er IKKE et negativt ord, men blot alle os som ikke dyrker løb som elitesport.

Det kræver minimalt udstyr. Rent faktisk bare et par løbesko, og de behøver ikke engang være i dyre ende.
Det kommer helt an på dig. 

Jeg tror ikke så meget på quick fixes, men derimod på små skridt i den rigtige retning. Tålmodighed og langsigtet planlægning er vejen frem, når du vil opnå varige resultater uden at blive skadet.

Hvad får jeg ud af det

Du får adgang til mig, som professionel træner, der gennem diverse uddannelser som:

  • Løbetræner
  • Personlig træner
  • Lægeeksamineret fysiurgisk massør
  • Sportsmassør
  • Kostvejleder


-og ikke mindst min egen erfaring gennem 17 år - fra 5 km løber til ultraløber, har opnået stor viden og erfaring omkring løb, løbeskader, løbeteknik, biomekanik og løbetræning.

Du får mine kvalifikationer og viden sat sammen i en pakke. Den kan du bruge i det omfang, der passer ind i din hverdag. Det skal ikke være træls og sur pligt at løbetræne. Der skal selvfølgelig ydes, for at du får udbytte af det- det kommer ikke af sig selv.

Med min personlig træner uddannelse og min holistiske tankegang, kan jeg samtidigt hjælpe med at finde de eventuelle stopklodser, som måske forhindrer dig i, at få den gode oplevelse det er at løbe.

Måske har du været i gang et par gange før, men uden held fordi du har fået skader eller måske ikke synes, du flytter dig? Så kan LØB•ONLINE være stedet for dig.

 

 

Kernen i løbetræningen hos LØB•ONLINE

80/20 systemet er grundlæggende min træningsfilosofi og bliver også benyttet til dig.


Systemet går ud på, at 80% af alle din træningsture skal være langsomme. Min erfaring siger mig, at langsomt er et kæmpe definitionsspørgsmål. Men for at sikre, at det er langsomt nok, skal tempoet ikke være hurtigere, end at du kan føre en helt normal samtale. Ikke noget med at fremstøde ord eller kun svare ja/nej. Det skal være flydende og almindelig tale. 

Bliver det en det en udfordring? Ja, meget i starten :)

Læs mere grundlæggende omkring systemet, og hvorfor det giver stor værdi i løbetræningen.

Siden bruger teknologier til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Nødvendige
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til disse formål. Du kan også vælge at tilpasse formålene.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage på denne side [nederst]

Nødvendige
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke